Uge Bygade 7, 6360 Tinglev

Ejendom med mange muligheder!

Med god beliggenhed i Uge, en lille hyggelig landsby mellem Aabenraa og Tinglev,blot 6 km fra den sønderjyske motorvej, udbydes denne spændende og velholdte blandede ejendom, opført i 1907.

Ejendommen er på i alt 601 kvm, hvoraf de 513
kvm i dag bruges til erhverv. De mange kvadratmeter, som byder på mange rum og muligheder, fordeler sig på 2 plan.
I stueetagen, der i dag rummer erhvervsdelen (galleri), forefindes et moderniseret multirum, med gulvvarme og rå murstensvægge, som står knivskarpt. Herfra er der via en flot trappe, adgang til et spændende rum på 1. sal m/frilagte spær og åben til kip.
Stueetagen byder også på flere store lækre og lyse rum, og bagest i ejendommen forefindes salen, der lige nu tjener som lager og tidligere som festsal, dengang der var landsbykro i ejendommen. I stueetagen er der derudover flere toiletter, mindre badeværelse, stort køkken og bryggers.

Fra stueetagen er der adgang til 1. sals lejlighed, som pt. udlejes til turister via Airbnb. Lejligheden rummer 2 soveværelser, stort lyst køkken, hyggelig stue med tilhørende værelse - velegnet til mindre kontor eller krearum, badeværelse samt 3 mindre rum, der nemt vil kunne slås sammen til et.

Fra stueetagen er der desuden adgang til mindre kælderrum, med mulighed for opbevaring.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling