Gråstenvej 25, Felsted, 6200 Aabenraa

Solid villa med central beliggenhed

I den hyggelige by Felsted, er denne villa beliggende. Den ligger meget centralt i byen på Gråstenvej. Felsted er en by med kort afstand til større byer Aabenraa, Sønderborg, Gråsten og Flensborg og er desuden i 2018 blevet kåret som årets landsby. I byen er der gode pasningsmuligheder, skole til og med 9. klasse, et rigt udbud af udendørsaktiviteter samt en lokal købmand.

Villaen på Gråstenvej 25, er opført i 1910 og fremstår i dag skalmuret med gule mursten ud mod vejen, termoruder i plastramme samt et nyere sort cementtag.

Ejendommen er i stueplan indrettet med et stort køkken med lyse elementer, spiseplads samt brændeovn. En stor vinkelstue samt et godt værelse Ved baggang er et mindre toilet samt en mindre entre.

1. salen rummer foruden repos, 2 gode værelser samt et badeværelse.

I forlængelse med ejendommen, er et udhus på 30 kvm., som også er opført i 1910. I udhuset er et nyere gasanlæg, samt vaskemaskine og tørretumbler placeret. Rummet ved siden af er indrettet som et hyggeligt værksted, hvor kreativiteten kan udfolde sig.

Til villaen er en overkommelig grund på 333 kvm. Her er en lukket have mod syd/øst, med plads til hygge på terrassen.
På grunden er der også en carport fra år 2000 på 31 kvm. og med plads til et køretøj.

Her er en solid villa, der kan danne ramme for den lille familie, derønsker at bo med en central beliggenhed i et trygt og engageret lokalsamfund i Felsted.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling