Bryggervænget 6, ST., 6200 Aabenraa

Dejlig lejlighed centralt i Aabenraa!

Bryggervænget 6 er et nydeligt lejlighedskompleks med i alt 10 lejligheder. Tilsvarende er der i ejendommen på Bryggervænget 8, også 10 lejligheder. Dermed huser den velfungerende ejerforening i alt 20 ejerlejligheder, og nu har du muligheden for at tilslutte dig fællesskabet.

Lejligheden på Bryggervænget 6, stuen 4, er en dejlig lejlighed på 65 kvm. Hoveddøren er for nyligt blevet udskiftet, ligeledes er vinduespartiet og terrassedør mod syd blevet skiftet til træ/alu. Fra hoveddøren, træder man ind i en entre med garderobe, hvorfra der er adgang til et ældre, men stort badeværelset med badekar og plads til vaskemaskine. Lejlighedens køkken har fine lyse elementer og et praktisk linoleumsgulv. I soveværelset er der trægulv, en skabsvæg samt en skydedør.

Den store stue har ligeledes et solidt trægulv og store vinduespartier mod syd hvorfra der er en god udsigt over fællesarealet. Her er god plads til både at etablere et hyggeligt sofahjørne samt en spisekrog. Fra stuen er der udgang til en hyggelig sydvendt altan.

Til lejligheden hører desuden et kælderrum på ca. 4 kvm., aflåst cykel kælder og et fælles redskabsrum med mange fælles redskaber til fri afbenyttelse. De store fællesarealer er ligeledes også til fri afbenyttelse og der er endda mulighed for at få et lille grønt område foran lejligheden, som man kan pryde med blomster.

Der er bi målere på alt forbrug i lejligheden og forbruget bliver hermed opkrævet aconto. Aconto beløbet indgår i de fælles omkostninger, der lyder på 1.800 kr. om måneden. Fællesomkostningerne er inkluderet i ejerudgiften.

Her er tale om en god lejlighed, ikke langt fra centrum i Aabenraa. Her er en god forening med et godt sammenhold og styr på tingene.

Velkommen til Bryggervænget!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling