Haderslevvej 52, 6200 Aabenraa

Projektejendom

Vi har nu fornøjelsen af, at udbyde den tidligere politistation i Aabenraa til salg som en projektejendom.

Køb og udvikl ejendommen til en af følgende anvendelser. Mulighederne er mange.

• HOTEL - Indret hovedbygningen til hotel
• DOMICIL - Fortsætte udlejningen som kontordomicil
• BOLIGER - Konverter til beboelse og indret lejligheder i alle plan
• UDSTYK til byggegrunde og bevar hovedbygningen
• En kombination af ovenstående eller noget helt andet.

Denne markante rødstensejendom på Haderslevvej emmer af udviklingspotentiale.

Ejendommen er oprindeligt opført som en tysk privatskole - med klassiske detaljer på facade, indgang og vinduesrammer. Den er senere bygget til og består i dag af hovedbygningen fra 1924 med 2 tilhørende længer og i 3 etager. Dertil kommer kælder og udbygninger i form af garager og cykelskure.

Ejendommen fremstår udvendig i særdeles god stand - den indvendige stand er lidt slidt efter mange års brug.

Grunden er på 9.157 kvm og indeholder 3 asfalterede adgangsveje - derudover er en stor del af grunden asfalteret og anvendes som parkering.

Der er udarbejdet projektmateriale for nogle af de nævnte anvendelsesmuligheder som kan fremsendes ved interesse.
Kontakt os, så fremsender vi yderligere materiale.

Den fremadrettede anvendelse kræver en ny lokalplan, og et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelse fra offentlige formål til en ny anvendelse.

Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab.
Tryk på linket for yderligere oplysninger

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.