Øsbygade 66A, 6100 Haderslev

8 lejligheder - fuldt udlejet!

I den hyggelige landsby, Øsby - tilhørende Haderslev Kommune - udbydes der nu denne udlejningsejendom til salg!

Ejendommen
Er opført i 1914 i mursten - med senest ombygning i 2004 - fremstår i dag med mansardtag af betontagsten, ældre vinduer, primært i pvc rammer samt beklædt med blik plader på facader og galvender.

Ejendommen opvarmes med gas - gaskedel og fordelingspumpe fra 2019/2020.

Ejendommen havde i 2004 en lægepraksis men blev omdannet til 2 lejligheder - ejendommen indeholder i dag 8 lejligheder.

Boliger
Alle lejemål har eget køkken og badeværelse, 2 eller flere værelser, forbrugsmålere på el og varme - hvoraf der også er installeret vandmåler for 3 lejemål og gulvvarme i 2 lejemål.

Lejemålenes stand, herunder badeværelse og køkken varierer fra god til dårlig/slidt.

Grund
Grunden er på blot 839 kvm. og består primært af bygningsmasse samt grusbelagt gårdsplads - dette giver køber minimal grøn vedligehold - og gode parkeringsmuligheder for lejerne.

Endvidere er der mindre udhus, benyttes af viceværten bosiddende i ejendommen og fælles vaskerum.

Muligheder
Da ejendommen er fuldt udlejet kan køber påbegynde istandsættelse af lejemål ved lejer udskiftning.
Der er 100 kvm. ikke udnyttet tagetage som køber kan udnytte.
Riv ned og byg nyt - efter lokalplanens bestemmelser.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.