Høgelsbjerg 108, 6200 Aabenraa

Skøn bolig med god beliggenhed i Aabenraa

På Høgelsbjerg 108 ligger denne gode ejendom fra 1973. Boligen er en hvid sandkalkstens ejendom med træ vinduer fra 2006 hele vejen rundt, og her er også kommet nyt mørkt glaseret tegltag på i sommeren 2020. Boligen er løbende blevet renoveret og vedligeholdt, og fremtræder derfor i god stand.

Ejendommens 149 kvm er indrettet med Svane køkken med ø fra 2006, hvorfra der er åben adgang til husets hjerte - den store vinkelstue. I stuen er der rigeligt med plads til spisebord, og sofaområde. Til at bidrage til hyggen i stuen er der indbygget pejs. Herfra er der også direkte adgang til den overdækkede terrasse og haven. I stueetagen er der et stort soveværelse med indbyggede skabe, samt 3 børneværelser i gode størrelser. Yderligere er 2 badeværelser fra 2006 med gulvvarme og bruseniche, udlagt i mørke klinker - så glider morgenerne let. Når du får gæster, kan du byde dem velkommen fra hele 2 entréer, hvor der er godt med plads til overtøj og sko.

Boligen har en god anvendelig kælder på hele 86 kvm, hvor der i dag bla. er indrettet kontor, et vaskerum med plads til tørretumbler og vaskemaskine og viktualierum. Fra kælderen er der også direkte adgang til den indbyggede garage, hvor bilen kan holde i tørvejr.

Haven ligger i solsiden mod syd, og er godt lukket af så privatlivet kan nydes i fred og ro. Her er både overdækket terrasse, samt terrasse under åben himmel så alt slags vejr kan nydes. I haven er der er et redskabsskur til plæneklipperen som er lettilgængelig når haven skal passes.

En super ejendom med en gennemgående rød tråd - Vi glæder os til at vise Høgelsbjerg 108 frem for jer!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.