Bytoften 15, Bovrup, 6200 Aabenraa

Renoveret villa i Bovrup

Nu udbydes Bytoften 15 i Bovrup til salg! Her kommer man til at bo i et godt lokalsamfund med mange ildsjæle i området. Ikke nok med det er man i gåafstand til indkøb samt boldbanen, så her kommer hverdagen til at glide let både for børn og voksne. Man kan ikke sige Bovrup uden at sige Varnæs. De byer går hånd i hånd og i Varnæs finder man blandt andet en god folkeskole fra 0-6 klasse samt SFO. Børnene kan trygt cykle frem og tilbage mellem byerne på 5-10 minutter på den oplyste cykelsti. Derudover er der hverken langt til Aabenraa eller Sønderborg i bil, med en central placering mellem de store byer.

Boligen byder på 118 veludnyttede kvadratmeter, hvor der er plads til den mindre børnefamilie. Boligen gennemgik i 2017 en større renovering, hvor der blandt andet er kommet ny indvendig kloakering, nyt køkken, gulvvarme i hele huset, nye vinduer og meget mere! Boligen er indrettet med et dejligt lækkert køkken-alrum med HTH-køkken i klassisk stil. I dette skønne samlingspunkt i huset, er der rigeligt med plads til både spisebord samt sofaområde når der skal hygges om aftenen. Dette rum er dejlig lyst og indbydende, med et godt lysindfald fra de store vinduer mod syd. Fra køkken-alrummet er der ligeledes direkte adgang til terrassen og haven. Derudover byder boligen på et stort soveværelse med indbyggede skabe, samt 2 gode børneværelser. I samme afdeling af huset er der et fint badeværelse med bruseniche, som ligeledes blev renoveret i 2017. Sidst men ikke mindst er der også et bryggers hvor vasketøjet kan ordnes, godt med plads til overtøj samt en håndvask.

Træder vi ud fra boligen finder man en dejlig stor have mod syd, hvor solen står det meste af dagen. Her er der godt med plads til at børnene kan være aktive og udfolde sig. Derudover har sælger etableret en flot træterrasse, som delvist er overdækket så alt slags vejr kan nydes. På terrassen er der rigeligt med plads til at sole sig, samt have hyggelige grillaftener med venner og familie. Har du hænderne godt skruet på, er der plads til hobbyværskted i garagen eller blot plads til opbevaring.

Hvis du ønsker en fremvisning i denne indflytningsklar villa i Bovrup - så giv os et kald!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.