Jernbanegade 1P, 6200 Aabenraa

Fin andelsbolig i hjertet af Aabenraa

Drømmer du om en fin andelsbolig i hjertet af Aabenraa? Så skal du ikke længere lede. På Jernbanegade 1P har vi denne skønne andel til salg, og man kommer ikke til at bo mere centralt i byen end her. Fra andelsboligen har man utroligt kort afstand til alt, med gågaden som nabo og samtidig er der under 1 minuts gang til nærmeste dagligvarebutik. Her kommer dagligdagen til at glide let for alle aldersgrupper.

Andelsboligen byder på 100 kvadratmeter og er indrettet med køkken med hvide fronter og godt med skabsplads. I køkkenet er der ligeledes plads til et spisebord, så aftensmaden til hverdag kan nydes her. Badeværelset er lyst i hvide klinker, med bruseniche og plads til vaskemaskine. I boligen er der 2 gode værelser som hidtil har været anvendt til henholdsvis soveværelse og en ekstra stue. Det kan man benytte efter behov fx til kontor eller gæsteværelse. Fortsætter vi ind i andelsboligen, kommer man til boligens fine stue hvor der både er plads til sofaområde og fjernsyn, samt plads til endnu et spisebord, når der kommer gæster på besøg. Sidst men ikke mindst er der fra stuen adgang til en skøn sydvendt altan som har god placering på ejendommen. Altanen indbyder til mange hyggelige stunder når sommeren kalder. I entréen som også bliver benyttet som fordelingsgang er der flere indbyggede skabe, så der er der godt med plads til opbevaring af sko, overtøj og meget mere.

I bygningen er der ligeledes elevator, så folk i alle aldersgrupper kan komme op og ned i ejendommen uden besvær. I kælderen er der er fælles gildesal med køkken, hvor der er plads til op med 40 gæster. Gildesalen kan frit benyttes efter aftale med foreningen. Derudover er der i kælderen til hver andelsbolig et fint lille aflåst depot, med plads til opbevaring af diverse.

Skal du bo i Aabenraas centrum i en god forening, så er Jernbanegade 1P det rigtige for jer! Vi glæder os til at vise boligen frem for jer!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.