Savværksvej 13, 6230 Rødekro

FAMILIEVILLA MED FLERE TERRASSER OG FLOT, VELPASSET HAVE

Velkommen til Rødekro, hvor vi nu har glæden af at udbyde en klassisk etplansvilla fra 2005. Med tre gode værelser, to badeværelser og et dejligt køkken-alrum er her plads til familieliv og gode stunder. Derudover får I et kvarter med godt naboskab, alt det praktiske indenfor gåafstand og pendlermuligheder til bl.a. Aabenraa, Haderslev og Sønderborg.

Savværksvej er en klassisk villavej med beboere i forskellige stadier af livet, og her er et godt naboskab, hvor man kommer hinanden ved. Skoven er lige i baghaven, når I trænger til en rolig gåtur i grønne omgivelser, ligesom der er sportshal i gåafstand. De daglige indkøb, daginstitution, skole og bager kan ligeledes klares på gåben. Rødekro Station ligger på togbanene mellem Kolding og Flensborg, der begge kan nås på under tre kvarter, når I trænger til en shoppe- eller restauranttur, mens Aabenraa med sin hyggelige havn og gode spisesteder kun er et kvarters køretur væk. Derudover er der i bil mange muligheder for pendleren, da både Tønder, Haderslev og Sønderborg kan nås på en god halv time.

I kommer nok også til at bruge meget tid hjemme, for til huset på Savværksvej hører en særdeles velpasset have, hvor blomsterne er plantet og løgene er lagt, så der altid er noget, der blomstrer. Flere terrasser giver gode solchancer og perfekte forhold for sommergrill og eftermiddagskaffe udenfor.

Indenfor får I 145 velindrettede kvadratmeter at fordele jer på. I husets ene ende venter et soveværelse oplagt for de voksne, da det har et stort og lækkert badeværelse med separat brus og spa direkte tilknyttet. I modsatte ende ligger to værelser mere samt et ekstra badeværelse og et bryggers med vaskefaciliteter. Det skønne køkkenalrum kommer med alt i hårde hvidevarer, god bord- og skabsplads samt terrasseudgang og et fantastisk lysindfald. Sidst, men ikke mindst, får I en rummelig stue med plads til hjørnesofa, legehjørne og læsekrog.

Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.